Hvad sker der hvis årsrapporten indsendes efter fristens udløb?
Hvis indsendelsesfristen overskrides sker følgende:
- Påkrav om indsendelse – Erhvervsstyrelsen sender et brev med påkrav om indsendelse af årsrapporten. Brevet sendes til virksomhedens digitale postkasse.
- I brevet er der angivet en frist på 8 dage fra påkravsbrevets datering. Modtager Erhvervsstyrelsen årsrapporten inden udløbet af fristen sker der ikke yderligere.
- I påkravsbrevet angives der ydermere en frist på 4 uger fra brevets datering. Hvis årsrapporten ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af denne frist kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.
- Pålæggelse af afgift sker pr. ledelsesmedlem og udgør følgende:
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
- 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned
Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem. Afgiftsbrevet sendes til privatpersonens digitale postkasse.
Opdateret den: 18/06/2022
Tak!